[Evertype]  Frøken Smilla's fornemmelse for kaffe Home
 
 

Frøken Smilla's fornemmelse for kaffe

Read the text in English.
-- K-kaffe?

Kaffe er gift. Alligevel får jeg pludselig lyst til at vælte mig i sølet og sige ja tak.

Jeg står i døren og ser på, mens han laver den. Køkkenet er helt hvidt. Han centrerer sig i det, som en badmintonspiller på banen, så han skal bevæge sig mindst muligt. Han har en lille elektrisk mølle. I den kværner han først flere lyse bønner, og bagefter nogle der er små, næsten sorte, og blanke som glas. Han blander dem i en lille metaltragt som han monterer i en mekanisk espressomaskine, som han stiller på et glasblus.

Man får fæle kaffevaner i Grønland. Jeg hælder varm mælk direkte i nescafé'en. Jeg er ikke hævet over at opløse pulveret i vand lige ud af varmtvandshanen.

Han hælder en tredjedel piskefløde og to tredjedele sødmælk i to høje glas med hank.

Da han tapper kaffe fra maskinen, er den sort og tyk som råolie. Så skummer han med damprøret mælken op, og fordeler kaffen i de to glas.

Vi tager den med ind i sofaen. Jeg kan godt værdsætte, når nogen serverer noget godt for mig. I de høje glas er drikken mørk som gammelt egetræ, og med en overvældende, næsten parfumeret tropisk duft.

-- Jeg fulgte efter dig, siger han.

Glasset er forbrændingsvarmt. Kaffen er kogende. Normalt taber varme drikke temperaturen ved omhældning. Men her har damprøret varmet glasset op til 100 grader sammen med mælken.

-- Døren er åben. Så jeg går ind. Man kunne jo ikke v-vide, at du v-ville sidde i mørket og vente.

Jeg slubrer forsigtigt hen over overfladen. Drikken er så stærk, at jeg får vand i øjnene og pludselig kan mærke mit hjerte.


Peter Høeg. 1996. Frøken Smillas fornemmelse for sne. København: Rosinante. ISBN 87-16-14272-1 (hft.), 87-16-14271-3 (ib.). Tekst fra sider 89-90.
 
HTML Michael Everson, Evertype, 73 Woodgrove, Portlaoise, R32 ENP6, Ireland, 2002-09-09

Copyright © 1993-2006 Evertype. All Rights Reserved